Nyhedsmail februar 2023

Ny kollega

Første februar får vi endnu en ny kollega i Spilerdug Teamet  

Lene kommer fra en stilling i Arbejdsmiljø København og har især arbejdet med uddannelse indenfor forflytning og forflytningsvejledere, mange projekter og Implementering af ny teknologi.
Lene har mange af jer mødt på Fagligt Træf hvor hun har stået for flere forskellige workshops, blandt andet Reflektionsværktøjet og Risikovurdering.

Vi glæder os meget over at have fået Lene med på holdet.
Desværre betyder det også at Helle Buggeskov, der har været i Brehms Spilerdug siden 2011 i løbet af det næste halve år trapper ned for at gå på en velfortjent efterløn.

Udbud Region Nord og Region Syddanmark

Vores nye kollega Maja Tvarnø er nu ikke så ny mere. Mange af jer vest for Storebælt har mødt Maja. Og da vi har vundet udbuddet på Spilerdug i Region Nord og Region Syd Danmark de næste 4 år kommer mange af jer på sygehusene i de 2 regioner til at mødes med Maja og får opdateret jeres viden og anvendelse af spilerdug. Hvis I allerede nu er klar til besøg så kontakt Maja på maja@spilerdug.dk eller på tlf:  25 22 83 53.

Kurser

På vores hjemmesider kan du allerede nu tilmelde dig vores kurser rundt om i Danmark.  Vi har valgt fortsat at holde fast i vores kursus i Spilerdug og Forflytning som heldagskursus og har udvidet vores kursus om Påklædning og Spilerdug til at være 2 enkeltdagskurser om henholdsvis Påklædning af Overkrop og Påklædning af Underkrop. Det for at have mere tid til begge områder. Husk at disse kursusdage er gratis for jer der er samhandelskunder, er I ikke samhandelskunder er der en lille betaling der dækker lokaleleje mv. Se mere her hvor du også kan tilmelde dig sammen med dine kolleger

Efteruddannelsen

Og så tilbyder vi snart efteruddannelse for Forflytningsvejlerede. Vi har efterhånden uddannet rigtig mange Forflytningsvejlerede gennem årene og mange har behov for løbende efteruddannelse for at holde kompetencerne ved lige og for at få dem suppleret.

I vil derfor snart kunne deltage på efteruddannelse målrette jer der er forflytningsvejledere i emner som ”Risikovurdering og Rehabilitering” og ”Fra liggende til siddende i kørestol og retur”. Følg med på vores hjemmeside…...

Forflytningsvejlederuddannelse

Til foråret afholder vi igen Forflytningsvejlederuddannelse, denne gang i Sorø. Uddannelsen er åbne for alle, det vil sige at man kan tilmelde fra forskellige arbejdspladser. Du kan allerede nu se datoerne og tilmelde dig vores ForflytningsVejlederUddannelse i Sorø.

Læs mere om uddannelsens varighed, indhold og pris her hvor du/I også kan tilmelde dig/jer. Vores hold er på 12-16 deltagere og vi er altid 2 undervisere

ViTSi

ViTSi har inviteret os til deres konference 7. marts 2023 og det er vi selvfølgelig meget beæret over. Vi skal tale om positionering og forflytninger i kørestol med udgangspunkt i borgerens ressourcer og funktionsniveau. Vi vil give nogle værktøjer til at reducere risikoen for at der skabes og/eller vedligeholdes sår i relation til positionering i kørestol. Se mere her Samt vores videos og vejledninger omkring placering i kørestol her

ViTsi er et tværfaglig netværk af fagpersoner, der opsamler, udvikler og skaber viden om siddestillings-problematikker i forhold til mennesker, som sidder i kørestol.

Ses vi? - Det håber vi at vi gør. Viser i hvert fald frem til at mødes jer på Health & Rehab 23.,24. og 25 maj – vi er på Stand C038- og på Fagligt Træf 5. og 6. september 2023.

Facebook

Del jeres oplevelser med os og andre

Vi slår jævnligt ideer, tips og trick samt kurser op på vores FB-side. Der ligger også mange videoer til inspiration. Vi er stadig ret vilde med at dele viden, så gå ind hjælp os med at dele viden ved at Dele, like og følg os.

Facebook
Facebook
Website
Website
Copyright © 2016 Brehms Spilerdug ApS All rights reserved.

info@spilerdug.dk

unsubscribe from this list    update subscription preferences