Med Alseat tager du udgangspunkt i et naturligt og genkendeligt bevægemønster, når du skal hjælpe tunge ben ind i seng.
Som hjælper bruger du ingen kræfter, du kan være oprejst under hele forflytningen, og samtidig er den medinddragende, skånsom og værdig for personen, der har brug for hjælp.
Alseat består af et sæde med strop, en vægtstang og to stykker Spilerdug. Der er ingen knapper du skal forholde dig til, og den skal ikke lades op. Som udgangspunkt kræver Alseat kun 1 medarbejder.
Bred brugergruppe
Målgruppen er personer der ikke selv kan lægge sig ned og samtidig tage deres ben ind i sengen. Det kan være personer der kan gå, gå med hjælpemiddel, er kørestolsbruger med ståfunktion eller kørestolsbruger der forflyttes med forflytningsplatform eller stålift. Det er en forudsætning at personen kan sidde stabilt på sengekanten.
Alseat kræver ikke nogen form for installation, end ikke en plejeseng, så den kan anvendes alle steder fra hospitaler over plejecentre til hjemmeplejen.
En sikker og tryg forflytning
Alseat er udviklet i et tæt samarbejde mellem opfinder, terapeuter, plejepersonale og slutbrugere. Sønderborg kommunes medarbejdere har med deres afprøvninger og tilbagemeldinger været med til at sikre fokus på såvel brugeroplevelsen som medarbejdernes arbejdsmiljø.
Erfaringen viser, at personer der hjælpes med Alseat ofte føler sig bedre i stand til at være aktive, de føler sig mindre ”tunge og besværlige” og de føler sig trygge i situationen. Måske kan opsætningen af loftliften udsættes i hjemmet, eller ægtefællen kan være hjælper, så aftenbesøg af hjemmeplejen undgås og dermed skemalagt sengetid
Undervisning af faglig konsulent
Har I på din arbejdsplads spørgsmål til Alseat eller lyst til at få den demonstreret, så har I muligheden for at kontakte den af os, der er tilknyttet dit område og hør nærmere om Alseat og de muligheder der er.
Vi tilstræber at finde den rette pris til jer gennem en aftale om et videre forløb eller aftale om køb af flere
Nanna Westby
Fysioterapeut & Master in Humanities & Health Studies
Region Sjælland
Direkte: 25 47 07 55
Mail: nanna@spilerdug.dk